Højere bevidsthed og et bedre liv

Har du lyst til at blive bedre til at løse alle slags problemer og leve mere autentisk?
Kunne du tænke dig at du og dit liv fungerede mere optimalt?

Og vil du gerne være fri for at opnå disse ting efter en eller anden skabelon eller forud-defineret metode der skal forestille at passe til alle, men aldrig rigtig gør det? Vil du hellere have at det foregår let, legende, og på en måde der er tilpasset til DIG som du er?

Så er det her måske noget for dig.

Legelysten, kraftfuld selvudvikling
– både individuelt og i gruppe

Vores bevidsthed er mere grundlæggende – og langt mere kraftfuld – end de fleste gør sig klart. Det er derfor vi lærer folk at arbejde med, ændre og øge deres bevidsthed.

Men lad os lige se på dig først …

Måske kan du f.eks. genkende det at:

• Have problemer, du ikke kan løse, eller udfordringer som bliver ved med at komme igen?
• Spænde ben for dig selv, eller du og dit liv går i hårdknude?
• Føle, at noget i dit liv mangler eller bør være anderledes?
• Føle dig forkert, skadet, forvirret, ensom eller ikke god nok?
• Ikke helt at mærke og handle på din intuition/mavefornemmelse?
• Ville forstå dig selv og livet bedre, måske endda meningen med livet?
• Ville opleve mere meningsfuldhed, kærlighed, glæde, frihed, balance og indre ro?
• Ville have mere ud af dit liv og dit potentiale – ville LEVE mere?

Hvis ja, ville det så vække din interesse hvis:

• du kunne sætte turbo på din personlige og spirituelle udvikling via leg, sjov, eksperimenter og udforskning
• du fik mulighed for at løse ethvert problem
• du fik støtte til at tackle enhver udfordring
• du fik livsforbedrende værktøjer du kan bruge resten af dit liv
• både DU og DIT LIV kommer til at virke mere optimalt
• processen bliver udfordrende, men det er DIG, der styrer

Så er det her nok noget for dig.

Hvorfor virker jeg og mit liv ikke?

De fleste af os virker ikke helt godt, og det gør vores liv heller ikke. Vi oplever ikke at have den optimale livsoplevelse. Heldigvis kan vi ændre på det. Vi skal blot VILLE det og turde gøre det!

Ser du, I vores øjne er alt nemlig godt og virker af sig selv, hvis det blot får lov. Du er vigtig, rigtig og god nok. Dit liv og din livsoplevelse er vigtige og værd at gøre en indsats for.

Og her er det sjove – for at virke bedre:
• behøver vi ikke lære ret meget nyt.
• er det faktisk vigtigere at give slip på det, der ikke virker. Ja, vi skal i høj grad afprogrammeres.

Og vores værktøj er bevidsthed. Jo mere bedvidsthed, desto bedre.

Ukonventionel personlig udvikling med særligt fokus på dig og din vej, men i en gruppe

Vi har masser af erfaring, værktøjer og muligheder, men hvad nu hvis man kan blande individuel coaching med en selvudviklingsgruppe?

Det handler om dig og dit liv, så her får du alt det en-til-en arbejde, du måtte have behov for. Men en gruppe er dynamisk og skaber et nært og støttende fællesskab over længere tid, hvilket er meget kraftfuldt. Du får her begge dele, og gruppen vil aldrig blive større end at hver eneste deltager kan få en oplevelse (og udvikling) der er helt personlig.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er åben, legende, og udviklingsorienteret, og rigtig gerne vil:

– forstå sig dig selv og livet, i dybden
– håndtere dig selv og dit liv, så det bliver bedre.

Du vil gerne MERE, BEDRE og SJOVERE og er i udgangspunktet ikke bange for at bryde normer, prøve nye ting og begå fejl og lære af dem.

Det handler i bund og grund om at udforske din bevidsthed og at åbne op. Et bedre liv skabes ved bevidstgørelse. Simpelt hen.

Et højt niveau af bevidsthed giver høj livskvalitet.

Det her har du højst sandsynligt ikke prøvet før

Vi arbejder anderledes end de fleste:
• Vi arbejder i flow. Dette betyder, at indholdet primært defineres ud fra, hvor du og gruppen er, nu og her.
• Vi har ingen facitliste. Det rigtige vil altid være det som virker for netop dig, lige nu. Vi præsenterer teknikker, metoder, sammenhænge og teori (inklusive noget som vil blow your mind), men “hands-on”, leg og eksperimenter er vigtigere.

Du får din egen 100% skræddersyede udviklingsvej

Vi mennesker er alle forskellige og er forskellige steder i livet:
• Nogle er mentale, kropslige, følelsesmæssige eller noget helt fjerde.
• Nogle gange sidder vi fast/i krise; andre gange har vi høj energi

Det betyder, at den metode, som virker godt for én, virker måske slet ikke for en anden. Eller, at det, der virkede i går, ikke virker så godt i dag. Det er en ressource og ikke et problem! Målet er at du prøver ting af, finder dine egne svar og udvælger de værktøjer der virker bedst for netop dig.

Ni måneder til et bedre liv

I dette forløb vil vi – uanset hvornår du starter – i første omgang arbejde sammen i ni måneder – samme tid, det tager os at blive klar til verden i mors mave.

Metoder og teknikker

Fordi vi arbejder i flow, bruger vi mange forskellige metoder, teknikker, værktøjer og teorier og sammenhænge, og undervejs vil vi også invitere gæstelærere med særkompetencer ind.

Her er et lille kig ned i vores værktøjskasse:
Coaching, Giv Slip Metoden, bevidsthedsguidning, The Journey, (selv)hypnose, The Work, skyggearbejde, værdiafklaring, viljesudvikling, Voice Dialogue, samt diverse værktøjer til arbejde med f.eks. krop, energi (herunder healing), tanker, følelser, behov, intention (inkl. vision, mission og mål og især formål), intuition, nærvær, relationer, handlinger (inkl. arbejde), vaner, overbevisninger, mening og mindsets.

Men vores allervigtigste værktøj er sandheden, virkeligheden, det-som-er. Det lyder måske mærkeligt, men det er sandheden, der VIRKER. Altid!

Søren og Birgitte: guider og medspillere

Initiativtagere er Søren Lauritzen og Birgitte Coste. Vi vil fungere som guider, undervisere og støtter i processen, men ofte deltager vi på lige fod med alle andre.

Søren har en masse uddannelser og kurser bag sig samt mange års arbejde som coach, workshopleder, foredragsholder og forfatter. Søren er den rolige og visionære bevidsthedsudforsker, som elsker det store perspektiv, men også elsker at gribe øjeblikkets muligheder for spontant at prøve ting af. Hvem ved hvilke nye indsigter det kan bringe? Og sjovt skal det i al fald være!

Birgitte har ligesom Søren også flere uddannelser i rygsækken samt en nutid som mor og selvstændig. Birgittes særlige egenskab er en stærk indføling og kan ses som den intuitive klar-seer, der på basis af store mængder af indtryk, hiver det vigtige ud af kaos. Hun elsker nye indsigter og det helt enkle i at nyde livet!

Konkret og praktisk

De første møder vil foregå en-til-en. Senere bliver gruppen vigtigere, men en-til-en-arbejde vil stadig foregå efter behov, f.eks. ved kriser.

• En-til-en arbejde kan foregå nårsomhelst.
• Gruppemøderne (maks. 10 deltagere) vil være 1 gang om måneden den første måned og dernæst ca. 2 gange om måneden. Vi vil starte kl. 18 og slutte omkring kl. 20.30.
• Møderne vil foregå på Rytterbakken 2, 3., 2400 København NV
• Der vil også blive arrangeret heldagsarrangementer.
• Der er også mulighed for en eller to ugers retreat et eller andet rart sted, f.eks. i Grækenland i foråret eller efteråret.

Priser

• Første møde er gratis. Her mødes vi til en hyggelig og helt uforpligtende snak, hvor du kan stille os alle de spørgsmål du måtte have.
• 950,00 kr. pr. måned for alle aftenarrangementerne.
• 950,00 for hver en-til-en sessioner af 1-2 timers varighed.
• Prisen for heldagsarrangementer er 1250,00 kr. inkl. snacks.
• Er man økonomisk trængt, aftaler vi en særlig pris.

Er du måske interesseret? Vil du være med?

Så kontakt os. Vi ser frem til en hyggelig og helt uforpligtende snak.

Mange venlige hilsener
Søren og Birgitte